Ture som har inspireret mig.

Tilbage til Karsten

Karsten Yde
Følgende artikel er skrevet af Anni Heiberg og blev i 2001 bragt i Århus Onsdag.

Karsten Yde er en mand der tager drømmene i den rækkefølge, de kommer. Klatrer i bjerge i Himalaya, finder huler i Peru, sejler i kajak i Venedigs gader, står på ski til Nordpolen.
Sådan kender mange ham, og endnu flere kender ham som danskeren der bor i Sverige i sommerhalvåret hvor han lejer kanoer ud og arrangerer aktiv ferie for naturglade mennesker.

Det viste sig at være en ondsindet astma, der tog barndommen fra Karsten Yde. Men som 10-årig fik han livet tilbage, og med det fulgte eventyrlysten.
-Jeg kom på astmasanatorium i Kongsberg. Der vendte bøtten. På sanatoriet var der mennesker der gav mig det jeg havde brug for: Ren luft, menneskelig omsorg og fantastiske oplevelser i naturen. Vi fandt klipperhuler, legede fangelege i skoven og sejlede med barkbåde i bækken, og jeg blev næsten fri af min sygdom.
-På sanatoriet blev der sået nogle frø, som spirer og gror den dag i dag. På den måde blev den sygdom, som dengang var ved at tage livet af mig, den indirekte årsag til at jeg kan leve det liv jeg lever idag, fortæller Karsten Yde.

Har er ikke i tvivl om at opholdet i den norske natur reddede hans liv og formede hans fremtid. Men det er ikke noget, han normalt taler om. Minderne fra barndommen er gemt langt væk, og det koster at hente dem frem. Han overraskes over hvor bevæget han bliver når han skal tale om de år, der var et langt sygeleje. Men den forsømte barndom og helbredelsen i Norge er hans brændstof og drivkraft.
-På sanatoriet var der et bibliotek, og her fandt jeg en bog, der hed “Boden betalt”. Den tænker jeg nogle gange på. Det liv jeg fik tilbage som 11-12-årig, har trukket alt det her med sig. Jeg har forsøgt at give liv og livskvalitet til mine omgivelser og at vise glæden ved naturen. Jeg vil gerne forsøge at dele ud af de kræfter der har reddet mig...
Forvandlingen ligner et mirakel. Drengen, der ikke havde helbred til at være med til almindelige børnelege og som ikke havde gymnastik før i 9. klasse, kunne kalde sig Danmarks yngste bjergbestiger som 14-årig.

Og naturen og friluftslivet har været den røde tråd i Karsten Ydes liv lige siden. Som ung arrangerede han fjelvandringer, gletschervandringer og bjergbestigninger, og han underviste i friluftsliv på ungdomsskolen.
Karsten Yde var bare 22 år, da han etablerede Svensk Kanferie, som stadig er hans levebrød den dag i dag. En lille times kørsel fra Varberg finder man Ydes sommerbopæl, en svensk ødegård, hvorfra han udlejer kanoer, arrangerer cykelture, klatring med mere.
I begyndelsen drev Karsten Yde Svensk Kanoferie i sin ferie og i weekends mens han arbejdede som idrætslærer på Rudolf Steinerskolen, læste til lærer på Marselisborg Seminarium og underviste i friluftslivom aftenen i ungdomsskolen. Men ungdomsskole, steinerskole og seminarium var en hektisk cocktail, og Karsten Yde valgte at droppe seminariet kun tre eksaminer fra målet. Han havde jo allerede fundet den rette hylde i Sveriges storladne natur. Karsten Yde kan i 2002 fejre 25-års jubilæum i Sverige. Han tilbringer sommerhalvåret i Sverige hvor han ofte får besøg og en hjælpende hånd af datteren Line og hustruen Birgit.

Vinterhalvåret bruges i huset i Fløjstrup, men som regel med afstikkere ud i den store verden. Vinterhalvåret er Karsten Ydes egen rejsesæson. -Jeg rejser derhen hvor jeg føler, jeg kan hente energi.
I en årrække tog jeg hvert år til Rødehavet for at dykke, og hver påske i 27 år har jeg taget på skitur i Norge. Jeg behøver ikke hele tiden at finde nye steder på verdenskortet, og jeg behøver ikke at komme derud, hvor det begynder at smage af blod. Jeg rejser for at opleve naturens kræfter og for at hente nyt brændstof. Men jeg har også behov for at få stimuleret min nysgerrighed, og så finder jeg nye rejsemål, siger Karsten Yde.

Han var 20 da han og hustruen fik datteren Line, og da hun var 12 år gammel syntes han at han ville råde bod på for meget travlhed og for lidt samvær med datteren. Line tog fri fra skole i tre måneder og rejste med sin far til Sydamerika.
-Vi ville til Galapagosøerne og se dyrene i fri natur, og den billigste vej gik over Peru. Så vi valgte at se inkariget på den slagne vej dertil. Vi havde en gummibåd med og sejlede fra 4000 meters højde ned til junglen fortæller Karsten Yde.

Han har kun været på charterrejse to gange i sit liv. Første gang var da han inviterede Line med til Casper Christensens “Husk lige tandbørsten”, og de to vandt en rejse til Sri Lanka. Anden gang var sidste forår, da han og fire andre rejste til Nordpolen. Og det var vel og mærke ikke en chartertur af de gængse. Turen ind til det nordlige Sibirien og herfra videre til en russisk militærbase foregik med jetfly og helikopter. Her blev skiene spændt på, og kursen sat mod Nordpolen. Deroppe er man på gyngene grund blandt våger og isskruninger, og den isflage der udgør Nordpolen den ene dag, er drevet videre imod horisonten den næste.

Med pulke og provaint efter skiene gik deltagerne i gennemsnit ti timer om dagen i syv dage, mens termometret svingede mellem minus 10 og minus 30 grader. Åbent vand og store isskruninger betød store omveje, og for hver dag kom det lille hold kun få kilometer nærmere målet. Men de befandt sig lige midt i en natur, hvis lige ikke findes andre steder.
-Som mål passer Nordpolen fint til mig. Det er et sted på Jorden, hvor man gør sig nogle tanker og befinder sig i et område, der ikke ses andre steder på Jorden. Man er ved selve Jordens omdrejningsakse, fortæller Karsten Yde, der har besluttet at holde lysbilledforedrag for at dele sine oplevelser med andre. Næste stop i Karsten Ydes rejsedagbog kender ingen. Men det kunne meget vel være en tur til Brasillien.

-Jeg har et lille hængeparti fra min tid på astmahjemmet. Har var vi tit ude og vandre ved sølvminerne, og så samlede vi mineraler og krystaller -Der står en ametyst i en forretning på Bruuns Bro, og jeg kan mærke at den sender god energi til mig. En gang vil jeg tage til Brasillien og finde det sted hvor de bryder ametyst, for det optimale er, at man selv finder sin sten.
Jeg ved ikke, hvornår det bliver, men når først jeg har noget i kikkerten, så byder muligheden sig altid. Hvis jeg ønsker mig noget tilstrækkeligt stærkt, så skal det nok gå i opfyldelse. -Jeg har indfriet mine drømme, og har lavet alt det jeg kunne ønske mig. Jeg føler mig som et meget privilegeret og taknemmelig menneske. Jeg har ingen drømme, der står på venteliste.

Copyright © 2001 - 2017 Svensk Kanoferie - Alle rettigheder forbeholdes