Mountain bike
På vores MARIN BEAR VALLY cykler kan du få endnu en anderledes
naturoplevelse. 21 finjusterede gear, en velsmurt kæde samt effektive bremser
brugt på den rigtige måde får dig til at glemme alt om din gamle "havelåge" der
hjemme.
Du kan frit vælge mellem guidede ture og ture på egen hånd. Vi har
detaljerede kort (1:50.000 eller 1:20.000) så du kan planlægge din helt egen
rute. Cykelhjelme er påbudt. Enkelte af cyklerne er påmonteret bagagebærer og
barnestole kan lånes.
Vi har også 30 militærcykler til brug på
asfaltvejene i området. Købmanden, stranden og Blotterhulen er så inden for
rækkevidde. Cyklerne er velsmurte, tunge og uden gear – altså lige bort set fra
generalcyklerne, som har et særligt komfortabelt Brooks lædersæde, syv
indvendige gear og 3 guldstjerner.