Julen 2002 bød på en oplevelse af de mere spektankulære.

I dødens kolde greb...

Foto: Daniel Molund

Elgen gik gennem isen juleaften. Det var en lang og ulige kamp imod døden. Nu står den på bunden af søen
Fastfrosset i isen. Kun hovedet og en del af ryggen stikker op.
De seneste dages sne har lagt sig som et tyndt lag pudder på mulen. Elgen står nogle meter fra søbredden ved det mørke skovbryn. Den har været død i en uges tid da den bliver opdaget.

Det ser overhovedet ikke makabert ud, tværtimod. Den flotte fem takker døde stolt stående med åbne øjne. Mærkeligt nok har ravnene holdt sig borte. Der ligger frosset elglort og tykke stykker af is rundt om den. Man kan fornemme hvad der måtte være sket. Elgen kom ud af skoven og ud på den tynde spejlblanke nyis. Her mistede den balancen og kunne ikke rejse sig igen. Den må have gledet rundt længe, bare nogle få meter fra skovens faste grund. Måske har den selv knust isen med sine klove.

Under alle omstændigheder brød isen sammen under den, og den fik fast søbund under sig at stå på. Uden mulighed for at flytte sig yderligere. Langsomt men sikkert har isen sluttet sig om den. Der står den død i isens kolde greb og venter på foråret.
Døden har ikke nødvendigvis været pinefuld - kulden kan i den situation være ret barmhjertig. Underligt nok er den ikke faldet sammen, men blevet stående stiv -stolt og monumentalt.
Med løftet gevir over søens sorte is.

Foto: Daniel Molund

Copyright © 2001 - 2017 Svensk Kanoferie - Alle rettigheder forbeholdes